895

DOBBELT TOPBRAG på Tjæreborg Stadion - lørdag den 15. oktober

Senior
10. oktober 2011 - 20:19 af:

Begge klubbens herre senior mandskaber spiller hjemme på lørdag - kig forbi et brag af en fodbolddag.

På lørdag er der dømt dobbeltarrangement, når klubbens serie 2 og 5 spiller hjemme henholdsvis kl 13.00 og kl 15.00.  Grillen vil være tændt og TIFFEN åben, så klubben håber på stor opbakning fra hele byen og alle klubbens medlemmer - så spred endelig nyheden, vi har virkelig brug for opbakningen. 

Serie 2: TIF - Tistrup kl 13.00
Der er dømt topbrag på Tjæreborg Stadion, når rækkens nummer to og tre tager imod hinanden. Tistrup og TIF har igennem en lang række sæsoner stået over for hinanden, hvilket har resulteret i mange spændende og målrige opgør. Lørdag bliver næppe en undtagelse i en kamp, der har stor betydning for rækkens oprykningsdrama. 

Serie 5: TIF - Westend United kl 15.00
Serie 5 mandskabet har i de seneste par kampe været ekstremt ramt af afbud, men har trods denne modgang ydet en ekstraordinær flot fight og indsats i den svære situation. Således er det blevet til 10 point af 12 mulige, hvilket også gør kampen mod rækkens suveræne tophold, Westend United, til en åben og spændende affære. Kom og støt drengene i sæsonens sidste kamp.

Klubben håber på stor opbakning til dette fodboldarrangement, hvor hoppepude mm. står klar til børnene.

Vi ses på lørdag!