895

Målmandstræning en succes!

TIF Nyt
19. maj 2010 - 20:51 af:

Den normale træning var for en stund skiftet ud med feberredninger, rullefald, refleksparader og tv-redninger, da TIF arrangerede fælles målmandstræning for klubbens keepere. Se billeder her!

Tirsdag aften delte Anders Alslev(1. holdskeeper), Anders Hørkjær(2. holdstræner) samt Martin Nielsen(mangeårig keeper og træner i klubben) ud af deres erfaringer til de øvrige keepere i TIF. I alt deltog 11 målmænd fra ungdomsafdelingen, mens der ligeledes var to målmænd fra seniorafdelingen.



Spillerne blev inddelt i tre grupper, hvorefter de roterede rundt blandt forskellige øvelser. Målmandstræningen bestod blandt andet af smidigheds-, reaktions- samt koordinationstræning, mens der også blev delt taktiske fif ud til spillerne.


Her ses Peter med en flot redning.

Målmandsposten kan være en vanskelig position at bemande for fodboldtrænere, og vil i enkelte tilfælde også være en anelse overset i den daglige træning. Derfor har klubben valgt at sætte lidt fokus på netop denne positon, så vi kan gøre det lidt mere attraktivt at være målmand.


Her er de yngste samlet i målet.

Spillerne havde en rigtig god aften, hvor solen skinnede og alle var i godt humør. Der er ingen tvivl om, at klubben vil forsøge at stable et lignende arrangement på benene. Her vil vi naturligvis forsøge at få de sidste målmænd med samt opfordre klubbens trænere til at kigge ned og få lidt inspiration.


Anders vinder en luftduel.

Slutteligt skal der lyde en stor tak til Anders, Anders og Martin, som ydede en flot indsats.